Jeg Er Nu En Meget Klogere Barista
Mig på en af Bella Vistas marker.
Jeg kan ikke gøre andet end på det varmeste at anbefale alle, som er eller ikke er interesseret i kaffe, at tage til dette venlige og smukke land. Costa Rica er ikke meget større end Danmark, og byder alligevel på flere forsktellige klimaer, landskaber, mennesker og dyr. Dette gør Costa Rica til et meget spændende land at rejse i!
Kaffebær ankommer til kaffemøllen i Naranjo fra kaffebarmere i Valle Occidental området.
Vores tur har primært handlet om at lære Costa Ricas kaffeproduktion at kende ved at besøge repræsentative farme og møller for forskellige sektorer. Alt fra Kæmpemøllen i Naranjo der forarbejder 800.000 ltr. kaffebær om dagen, blandet fra store og små kaffefarme i Valle Occidental området.Til Den Økologiske farm og mølle, Las Lajas der høster og forarbejder samme mængde kaffebær på en hel sæson.
Ejeren af Las Lajas og African Raised Beds i baggrunden.
Ejeren af Las Lajas og en del af af hendes minikaffemølle.
En af de største øjenåbnere på turen har været at plukke kaffebær selv. Det er MEGA svært at gøre det godt og hurtigt. Specielt når man tænker på at arbejderne i marken får omtrent 2 dollars for en kurv kaffebær, og jeg kun kunne samle 1/3 af en kurv på 1 time af ring kvalitet. Hvis jeg var kaffeplukker og arbejde 37 timer i ugen ville jeg tjene ca. 500 kr. om måneden!!! Måske ville jeg kunne optimere dette ved mere øvelse og erfaring, men det bliver aldrig nogen rig levevej. Det er faktisk sådan at ingen Costa Ricanere arbejder i kaffemarkerne, men det er fattige mennesker fra Nicaragua og Panama der kommer og høster i høstperioden.
Thomas Sigfred og en af de lokale kaffemennesker plukker kaffebær.
Vi har også smagt en masse kaffer. Det er været en god oplevelse, men vi har ikke rigtig kunne smage kvaliteten på kafferne. Kun deres potentiale. Grunden til dette er at grønne kaffebønner skal ligge og modne efter kaffebærret er fjernet. Og da Høsten i Costa Rica normalt er fra December til Februar, og yderligere forsinket 5 uger i år pga. faldende temperature, har vi smagt meget friske kaffer. Før jeg kom til Costa Rica troede jeg at kaffe skulle være så frisk som muligt, men før de 3 måneder har kaffen ikke åbnet sig op og har en tendens til at blive sur. Jeg glæder mig meget til at smage de samme kaffer om nogle måneder igen!!!
Thomas Sigfred og Samuli Marila smager på friske kaffebær. Uhm… Sødt og græsagtigt.
Følelsen jeg sidder med i skrive stund, og også følelsen der har fyldt mig gang på gang igennem ugen har været ydmyghed. Før denne tur har jeg godt vidst om det arbejde og den passion der ligger bag selv ringe kaffer, men i særdeleshed gode kaffer. Jeg har dog aldrig før følt og mærket den. Det har jeg nu, og det har beriget mine tanker om kaffe, men også kompliceret dem!
I skrivne stund sidder jeg stadigvæk i Costa Rica, på vej til Danmark og har ikke mere tid at skrive i. Ærgeligt, men jar håber at have givet et lille indblik i hvad jeg har oplevet i Costa Rica!
Vi er endnu ikke kommet i marken, men Samuli Marila fra Copenhagen Roasters har fået en lille vabel.
Jens og Ea studere Costaricansk mælk
Kaffe, det danske landsholds officielle termokop og en Aeropress
Karen Dysted og “lokal” mad
